Kort (geografi) - Galway (Gaillimh)

Galway (Gaillimh)
Galway er en by i den Irske Republik (på irskGaillimh i Éire). Galway ligger ved den irske vestkyst i County Galway i provinsen Connacht. Galway havde i 2016 en befolkning på 79.934. Byen ligger på den nordøstlige side af Galway Bay. Den af tidevand prægede flod Corrib løber gennem byen og munder ud i bugten.

Tre af de nationale hovedveje går til Galway: N17 fra nord Tuam, Sligo og Donegal; N6 fra øst Athlone og Dublin og N18 fra syd Shannon, Limerick og Cork. Byen har jernbaneforbindelse med Dublin og andre byer. Galway Airport har flyvninger til flere destinationer på de britiske øer, og der er ca. 90 minutters kørsel til Shannon International Airport.

De første dokumenterede bosættelser var i den nuværende bydel Roscam, hvor der blev opført et kloster, hvorfra der er bevaret en 10 m høj ruin af et rundt tårn, nogle gravstene og to udhulede klippeblokke, Bullauns, som formodentlig har haft religiøs betydning. Klosteret blev 807 plyndret af vikingerne. Dets videre historie er ikke kendt.

I 1124 blev der anlagt en befæstning i nærheden af det lille fiskerleje. 1232 blev landsbyen besat af jarl Richard de Burgh som udbyggede den til en anglonormannisk forpost i det vestlige Irland. 1396 fik byen sine byrettigheder af den engelske kong Richard II (1367-1400. 14 anglonormanniske handelsfamilier overtog hurtig al handel og magten i byen. Navnene på familierne var Athy, Blake, Bodkin, Browne, Darcy, Deane, Font, French, Joyce, Kirwin, Lynch, Martyn, Morris og Skerrett. Byen var i denne periode udsat for angreb fra omegnens irske klan O’Flahertys, og den irske befolkning fik forbud mod at komme ind i byen.

I det 15. århundrede gik den engelske indflydelse tilbage, mens handelsforbindelserne med Spanien og Portugal blev udvidet.

1473 blev Galway ødelagt af en storbrand, men blev hurtig genopbygget.

1652 erobrede Oliver Cromwell byen, og da Vilhelm 3. af England i 1691 sejrede over Jakob 2. af England skånede han den ikke.

 
Kort (geografi) - Galway (Gaillimh)
Kort (geografi)
Land - Irland (ø)
Irlands flag
Irland er den tredjestørste ø i Europa med et areal på 84.000 km². Øen Irland ligger vest for Storbritannien, og hovedparten af øen har siden 1921 udgjort Republikken Irland. Resten (ca. en sjettedel) udgøres af Nordirland, der er en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland).

Irlands samlede befolkning er på lige under seks millioner (2006). Deraf 4.239.848 i Republikken Irland (1,7 mio. i Dublin-regionen) og omkring 1,7 mio. i Nordirland (0,6 million i Belfast).
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
EN Engelsk (English language)
GA Irsk (Irish language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Storbritannien